SdgIndex

Vi skal revitalisere det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og styrke midlerne til at nå målene.

Delmål 17.1

Hjælp landene til at blive bedre til at indsamle egne skatteindtægter
National ressourcemobilisering skal styrkes, bl.a. gennem international støtte til udviklingslande, for at forbedre den nationale kapacitet til skatte- og andre indtægtsopkrævninger.

Delmål 17.2

Hold alle løfter om udviklingshjælp
Udviklede lande skal leve fuldt op til deres officielle forpligtelser til at give udviklingsbistand, herunder mange udviklede landes løfte om at nå målet på 0,7procent af bruttonationalproduktet i udviklingsbistand (ODA/BNI) til udviklingslande og 0,15procent til 0,20procent af ODA/BNI til de mindst udviklede lande. ODA-ydere tilskyndes til at sætte et mål om at give mindst 0,20procent af ODA/BNI til de mindst udviklede lande.

Delmål 17.3

Mobiliser finansielle ressourcer for udviklingslande
Der skal mobiliseres yderligere finansielle ressourcer til udviklingslande fra forskellige kilder.

Delmål 17.4

Assister udviklingslande med at gøre deres gæld bæredygtig
Udviklingslande skal hjælpes til at opnå langsigtede og bæredygtig gæld gennem koordinerede politikker, der skal fremme finansiering, sanering og restrukturering af gæld, alt efter hvad der er passende, og den eksterne gæld for meget gældsatte fattige lande skal adresseres med henblik på at nedsætte gældspresset.

Delmål 17.5

Invester i de mindst udviklede lande
Der skal vedtages og implementeres investeringsfremmende tiltag for de mindst udviklede lande.

Delmål 17.6

Mere samarbejde om adgang til videnskab, teknologi og innovation
Der skal forbedres Nord-Syd-, Syd-Syd- og det regionale triangulære samarbejde samt det internationale samarbejde omkring, og adgang til, videnskab, teknologi og innovation, og øges vidensdeling igennem gensidige aftalte vilkår, herunder forbedret koordinering af eksisterende mekanismer, især på FN-niveau, og gennem en global teknologi-faciliteringsmekanisme.

Delmål 17.7

Promover bæredygtige teknologier i udviklingslandene
Udvikling, overførsel, udbredelse og spredning af miljøtilpassede teknologier til udviklingslande på gunstige vilkår, herunder koncessionsvilkår og begunstigede vilkår, skal fremmes, efter gensidig aftale.

Delmål 17.8

Styrk videnskab og innovation i de mindst udviklede lande
Teknologibanken og videnskab-, teknologi- og innovationskapacitets-opbygningsmekanismer skal igangsættes for de mindst udviklede lande inden 2017, og der skal ske en øget brug af støtteteknologier, især informations- og kommunikationsteknologier.

Delmål 17.9

Styrk udviklingslandenes kapacitet til at opnå Verdensmålene
International støtte til implementering af effektiv og målrettet kapacitetsopbygning i udviklingslande skal styrkes, for at støtte nationale planer til implementering af verdensmålene for bæredygtig udvikling, herunder gennem Nord-Syd-, Syd-Syd- og triangulært samarbejde.

Delmål 17.10

Promover et universelt handelssystem under WTO
Der skal fremmes et universelt, regelbaseret, åbent, ikke-diskriminerende og retfærdigt multilateralt handelssystem under Verdenshandelsorganisationen, bl.a. gennem forhandlingskonklusionerne fra "Doha-udviklingsdagsordenen".

Delmål 17.11

Udviklingslandenes eksport skal forøges
Udviklingslandenes eksport skal øges betydeligt, og der skal særligt stiles efter at fordoble de mindst udviklede landes andel af den globale eksport inden 2020.

Delmål 17.12

Fjern handelsbarrierer for de mindst udviklede lande
Der skal implementeres rettidig toldfri og kvotefri markedsadgang for alle de mindst udviklede lande, i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens beslutninger, bl.a. ved at sikre at regler vedrørende præferenceoprindelsesland, gældende for import fra de mindst udviklede lande, er gennemsigtige og enkle, og bidrager til at give lettere markedsadgang.

Delmål 17.13

Den makroøkonomiske stabilitet skal forbedres
Den globale makroøkonomiske stabilitet skal forbedres, bl.a. gennem koordination og kohærens af politikker.

Delmål 17.14

Styrk den bæredygtige sammenhæng af de politiske beslutninger (politikkohærens)
Politikkohærens for bæredygtig udvikling skal styrkes.

Delmål 17.15

Respekter, at hvert land selv lægger egen handlingsplan for Verdensmålene
Der skal udvises respekt for hvert lands politiske handlerum og lederskab i forhold til at indføre og implementere politikker til udryddelse af fattigdom og bæredygtig udvikling.

Delmål 17.16

Gør det globale partnerskab for bæredygtig udvikling stærkere
Det globale partnerskab for bæredygtig udvikling skal styrkes, suppleret af partnerskaber med mange forskellige interessenter, der mobiliserer og deler viden, ekspertise, teknologi og finansielle ressourcer, for at støtte alle lande i at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling, især udviklingslandene.

Delmål 17.17

Der skal opfordres til effektive partnerskaber
Der skal tilskyndes og fremmes effektive offentlige partnerskaber, offentligt-private partnerskaber og civilsamfundspartnerskaber, som bygger på erfaringer og ressourcestrategier fra partnerskaber.

Delmål 17.18

Giv adgang til bedre og mere pålidelige data om udvikling
Inden 2020 skal støtten til kapacitetsopbygning i udviklingslandene øges, herunder til de mindst udviklede lande små udviklingsøstater, for i væsentlig grad at øge tilgængeligheden af høj kvalitet, opdatereret og pålidelig data, der er disaggregeret efter indkomst, køn, alder, race, etnicitet, migrationsstatus, handicap, geografisk placering og andre relevante karakteristika i en national kontekst.

Delmål 17.19

Find på bedre måder at måle fremskridtet på
Inden 2030 skal der bygges videre på eksisterende initiativer for at udvikle måling af fremskridt mod bæredygtig udvikling, som supplererer bruttonationalproduktet og den statistiske kapacitetsopbygning i udviklingslandene skal støttes.